MINDER
"Neurokirurgen Andreas Lozano på Toronto Western Hospital i Canada var egentlig ude efter at gøre en helt anden opdagelse, nemlig at svært overvægtige patienter kan hjælpes af med deres umættelige appetit ved stimulering med elektroder dybt i hjernen.
Lozano var i gang med at udføre proceduren på en 50-årig mand, der på trods af livstruende fedme var ude af stand til at tabe sig.
Operationen på hjernen bliver af sikkerhedsårsager udført, mens patienten er ved bevidsthed, og pludselig begyndte den 50-årige at fortælle om en meget levende erindring fra dengang han kun var 20 år gammel.
Jo mere Lozano skruede op for elektroderne i mandens hypothalamus, jo mere kunne han genkalde af sin 30 år gamle, halvglemte erindring.
Han huskede, at han var i parken med sine venner. Han kunne beskrive vennerne og deres påklædning, som stod tydeligt for ham i farver. Og han kunne høre at folk talte, selvom han ikke kunne forstå ordene.
Lozano selv beskriver det som "Eureka-øjeblikket" i hans forskerkarriere."
fra berlingske.dk
Lozano var i gang med at udføre proceduren på en 50-årig mand, der på trods af livstruende fedme var ude af stand til at tabe sig.
Operationen på hjernen bliver af sikkerhedsårsager udført, mens patienten er ved bevidsthed, og pludselig begyndte den 50-årige at fortælle om en meget levende erindring fra dengang han kun var 20 år gammel.
Jo mere Lozano skruede op for elektroderne i mandens hypothalamus, jo mere kunne han genkalde af sin 30 år gamle, halvglemte erindring.
Han huskede, at han var i parken med sine venner. Han kunne beskrive vennerne og deres påklædning, som stod tydeligt for ham i farver. Og han kunne høre at folk talte, selvom han ikke kunne forstå ordene.
Lozano selv beskriver det som "Eureka-øjeblikket" i hans forskerkarriere."
fra berlingske.dk
posted by Pia Juul at onsdag, januar 30, 2008
2 Comments:
Glemmer du, så husker jeg det ord for ord.
Alting brast, men det gør heller ikke spor.
Minderne har man da lov at ha’.
Dem kan du aldrig, nej aldrig ta’.
Husker du de tanker, som os sammen bandt ?
Husker du de glæder, som vi sammen fandt ?
Hver en dag og hver en time har jeg talt.
Glemmer du, så husker jeg alt
Livet er et kort sekund,
et med både godt og ondt.
Tror man, eller håber man, så skuffes man.
Livets viser drejer sig,
man mødes og skilles.
Først en lys og dejlig leg.
Ak, så går man hver sin vej.
Jeg er gået fra dig nu,
skønt jeg holder af dig du.
Derfor siger jeg til dig:
Glemmer du, så husker jeg det ord for ord.
Alting brast, men det gør heller ikke spor.
Minderne har jeg da lov at ha’.
Dem kan du aldrig, nej aldrig ta’.
Husker du de glæder, som vi sammen fandt ?
Husker du de tanker, som os sammen bandt ?
Hver en dag og hver en time har jeg talt.
Glemmer du, så husker jeg alt
Bridey Murphy is the name of a woman that U.S. housewife Virginia Tighe (April 27, 1923 - July 12, 1995) claimed to have been in her previous life.
In 1952, Colorado businessman and amateur hypnotist Morey Bernstein put housewife Virginia Tighe of Pueblo, Colorado in a trance that sparked off startling revelations about Tighe's alleged past life as a 19th-century Irishwoman and her rebirth in the United States 59 years later. Bernstein used a technique called hypnotic regression, during which the subject is gradually taken back to childhood. He then attempted to take Virginia one step further, before birth, and suddenly was astonished to find he was listening to Bridey Murphy.
Her tale began in 1806 when Bridey was eight years old and living in a house in Cork. She was the daughter of Duncan Murphy, a barrister, and his wife Kathleen. At the age of 17 she married lawyer Sean Brian McCarthy and moved to Belfast. Bridey told of a fall that caused her death and of watching her own funeral, describing her tombstone and the state of being in life after death. It was, she recalled, a feeling of neither pain nor happiness. Somehow, she was reborn in America, although Bridey was not clear how this event happened. Virginia Tighe herself was born in the Midwest in 1923, had never been to Ireland, and did not speak with even the slightest hint of an Irish accent.
Send en kommentar
<< Home