8.12.08

ÅRETS MANDELGAVE!


Plinius den ældre:
Om mennesker og dyr

111 sider, 160 kr.

oversat af
Harald Voetmann

ISBN 978-87-91407-37-6

En influenza forhindrer mig i at afskrive et afsnit selv, så jeg sakser dette fra basilisk.dk.
Tilsyneladende er denne morsomme og fantastiske bog ikke blevet anmeldt nogen steder. Kan det virkelig være sandt???


Uddrag:

"... Men i Italien mener man også, at det kan være uheldssvangert at se ulve, og at et menneske, der er blevet betragtet af ulve, førend det selv ser dem, mister mælet et kort øjeblik. Ulvene i Afrika og Ægypten er små og ubetydelige, men i kolde egne er de vilde og farlige. Vi bør enten føle os ganske sikre på, at det er løgn, at mennesker kan blive forvandlet til ulve og derpå blive sig selv igen, eller også bør vi tro på alt det, der i løbet af århundrederne er blevet afsløret som sludder. Dog skal det berettes, hvorfra denne forestilling kommer, der er blevet så fastgroet i folk, at ordet varulv regnes for forbandet. Evanthes, der ikke foragtes blandt de græske forfattere, skriver, at det er en skik blandt arkaderne, at der ved lodtrækning bliver udvalgt en mand af slægten Anthus, som bliver ført til en sø i området, hænger sit tøj på et egetræ, svømmer over søen og forsvinder ind i ødemarken, hvor han bliver forvandlet til en ulv og bliver del af en ulveflok i ni år. Hvis han i disse ni år har holdt sig fra mennesker, bliver han ført tilbage til søen, og efter han har svømmet over den, genvinder han sin menneskeskikkelse, og ser blot ni år ældre ud. Evanthes tilføjer noget endnu mere eventyrligt: At varulven også får sit gamle tøj tilbage! Det er utroligt, hvor langt grækerne går i deres godtroenhed – der findes ingen løgn så uforskammet, at den mangler et vidne."

0 Comments:

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home