KORSØR

Herover: Byen i 1749, set fra sydøst. Mellem byporten i forgrunden og slottet t.h. bemærkes kirken med det store tag. Den var viet Skt. Gertrud, de vejfarendes helgeninde, og lå, hvor man fra Algade drejede ud mod færgebroen nordvest for slottet. Fra kirkepladsen udgik også Brogade, der førte ned til byens skibsbro. (Tegning af Grønlund)

Til venstre: Algade 1749. Skt. Gertruds kirke i baggrunden blev nedrevet 1863, og den nuværende Skt. Pouls kirke indviedes 1871. Foran huset t.h. paraderer borgerne for Frederik 5., der gæster byen, og på torvet t.v., som blev anlagt 1699, står et garnisonskompagni. Overfor kirken ligger til højre byens gamle uanselige rådhus. (Tegning af Grønlund)

Herunder: Byen 1856, set fra nordvest. T.h. skimtes kirken, der 1813-62 havde en optisk telegraf på taget. Syd for den rygende hjuldamper ses slotstårnet med sit nuværende saddeltag, og inde ved havnen ligger Hotel Storebælts renæssancebygning t. v. for banegården, begge opført i 1856. (Efter litografi på Nationalmuseet)

Til højre: Parti af banegården og havnen i 1856. Banen var ført frem til Korsør ad en linie nord om Noret til Halskovhalvøen, der i 1847 havde fået fast broforbindelse med byen. I 1858 blev grænsen mellem Korsør og Taarnborg kommune omlagt, så den nye bebyggelse nord for havnen kom til at høre ind under købstaden. (Træsnit fra Jernbanemuseet)

Herover: Flyverfotografi af færgelejerne, set fra sydvest. Postdampskibene klarede trafikken, indtil dampfærgedriften begyndte 1883. De tre færgelejer ud mod Bæltet blev anlagt 1883-1906, og hertil kom i 1930 et bilfærgeleje syd for den nye statsbanestation t.h., som i 1907 havde afløst banegården inde ved den gamle havn. (Fot. 1947 Nowico)

Til venstre: Flyverfotografi af byen set fra øst. Fra sin lille odde syd for slotspynten har byen efter banens åbning 1856 bredt sig ud over store områder nord og syd for indløbet til Noret, og mens byens gamle havn lå ved dette indløb, ses de nyere havneanlæg helt ude ved Storebælt, beskyttet af lange, kraftige moler. (Fot. 1951 Aero Luftfoto)

Herunder: Korsør søbatteri. Det middelalderlige fæstningstårn våger stadig over indløbet til Noret, mens slottet blev nedbrudt i det 18. århundrede. Her modtog svenskekongen general Stenbock efter nederlaget ved Nyborg 1659. Da Jens Baggesen fødtes i 1764, var hans far kornskriver ved fæstningen, der fungerede som søbatteri indtil 1857. (Fot. 1955 N. Elswing)

Til højre: Korsør Sygehus. Da Pia Juul fødtes i 1962, var hendes mor indlagt her. Begge forældrene var skolelærere ved Eggeslevmagle Skole, et pænt stykke vej derfra. (Fot. 1962 privat)