21.9.10

Brev til salg

Brevet til Gustav Wieds mor, Anna Horn, er dateret Jan. 1908, og vidner om et nært forhold til moderen, og i forlængelse af dette, en ensom digters mørke humør/humor: [...] jeg synes Somme Tider om Natten, at det er saa sørgeligt, at jeg havde det saa godt hjemme hos Dig, for havde Du bare været haard og streng imod mig, saa havde jeg jo meget hellere kunnet finde mig i at komme ud iblandt fremmede Mennesker [...] du har jo selv sagt, at jeg skal klage mine Sorger for Dig, naar der var noget i Vejen, og jeg synes allerede det har lettet lidt på mit Humør [...]".

8 Comments:

Anonymous Karin Toft said...

CONGRATS MED MONTANA!

15 januar, 2011  
Anonymous David Meinke said...

Hej Pia
Jeg har et ungdomsskoleforfatterhold (stol aldrig på ord over tre sta-vel-ser) i Greve. I går præsenterede jeg dem for stroferne med natsværmerne og sommerfuglene, der vil ind og ud. Bad dem om at skrive små historier, der indfangede pointen.
Og de skrev de smukkeste historier bagefter.
- David
PS. Hørte digtet, da Helle Helle læste det op i fjerneren engang. Skrev til hende og spurgte: Hvad var det? Og så svarede hun.

11 marts, 2011  
Blogger p said...

Hej David!
Mange tak for den historie! Den blev jeg glad for!
Pia

11 marts, 2011  
Blogger p said...

og tak, Karin! Har ikke set din besked før nu!!!

11 marts, 2011  
Blogger Steve Finnell said...

you are invited to follow my blog

20 september, 2011  
Blogger knudsteffen said...

Gustav Wied har været ledsager i mit, fast, gennem hele livet...sådan at jeg, der ellers ikke ku lære salmevers til præsten, ku og gjorde, citerede Livsens Ondskab i lange baner af lyst og af fascination af dette komisk-morbide, men samtidigt med disse sorte sprækker i tekst og i mand, det depressive og så ender med hans selvmord. Opfatter hans totale værk som en dobbeltbemasket forholden sig til liv, som jeg meget ofte gir en tanke. Netop dette med at overkomme det meningsløse med ..sagt kort: latteren sådan i mere eller mindre udstrakt hånd. Min morfar havde i sin skuffe et overvintret brev fra Wied, og som var et svar til min oldefar, der havde harcelleret over Wieds udfald mod kristeligheden. Da jeg fik det at vide, ku familien fortælle, at brevet var brændt af. ks

27 januar, 2012  
Blogger knudsteffen said...

det blev klapret lidt hastigt ned...håber det er nogenlunde læsbart

27 januar, 2012  
Blogger Pia Juul said...

joda. det gik lige til mit nu blødende hjerte – især: at brænde et brev fra Gustav Wied! hvor KUNNE de!

27 januar, 2012  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home