JÆGERE ELSKER NATUREN
Det er derfor de altid efterlader den så smuk.
posted by Pia Juul at søndag, marts 02, 2008
2.3.08
Det er derfor de altid efterlader den så smuk.
Det er derfor de altid efterlader den så smuk.
Det er derfor de altid efterlader den så smuk.
3 Comments:
"Og det er ei alene Bevægelsen, den friske Luft og Legemets Hærdelse, som komme i Beregning, men ogsaa, hvad Mange oversee, den Sindsmunterhed, der er gavnligere for Helbreden, end et helt Apotek. Løsrivende sig fra Livets Møie og Bekymringer, fra Menneskesamfundets Trængen og Skubben, fra Vold og Rænker, iler Jægeren ud i den fri og yndige Natur, selv fri og sorgløs som Fuglen under Skyen…"
En Jæger
kommer gaaende giennem Skoven med sin Hund.
Det er mig kiert de stöier ei meer.
Den brogede Sværm ei gierne jeg seer.
Det giör mig ondt for min gode Skov
at til det Væsen de skal have Lov.
Jeg vanker helst mellem tause Stammer;
sigter og skyder og Hiorten rammer.
Jeg gider kun levet med mig selv.
Naar i Natten suser den kolde Elv
sætter jeg mig ved Træets Rod,
med min Trofast liggende ved min Fod,
og stirrer hen i den blege Stierne,
som glimter saa underligt i det Fierne.
Og naar da ligesom den luer i mit Bryst,
saa faaer jeg til at blæse Lyst,
saa griber jeg om den krumme Luur
og blæser ud i den vilde Natur!
Og naar da Skraldet runger over Jord og Hav
tænker jeg paa min Död og min Grav.
Her sad nylig forelskede To.
Jeg lider ei Kierlighedens kielne Roe.
Den hele Natur er min Elskerinde.
Gid jeg som de hvinende Vinde
kunde styrte höit fra Skyerne ned
og favne alt! Det var Kierlighed!
(Blæser i sit Horn og gaaer bort. )
"Ja, Natanael. Jeg tog dig gerne med et par Dage. Man faar nok lidt Gigt af at blive vaad paa Strandjagter og ligge i Isskjul, men har du lært at forstaa Jordens flygtige Liv der hurtigt er borte, men er af samme Stof, som vor Sjæl? Blomstens, Græsstraaets flygtige Levned, kender du det? Har du set en stor vild Fugl i Øjet, mens du sigter over Kornet, Natanael?"
Send en kommentar
<< Home