End af en Skorsteen derovre sig hæver som et Slør af Æther den blaalige Røg, lyser i Maanskin, imedens den svæver bølgende forbi den beskyggede Bøg. Og med et Shawl om det lokkede Haar viser sig En i vor øverste Stue: Lænet til Armen i Vinduet staar ensom Professorens Frue.
Hør, hvor hun synger: "Se, skyarna glimma, stjernorna försilfra båd vatten och land; månen i molnet sin gullgula dimma kaster öfver klappträn och såar vid strand". Bellman! din Sang, der er kendt af saa faa, i hendes drømmende Tanke den hviler; ak! og i Øjnenes natdunkle Blaa spejler sig Maanen og smiler.
1 Comments:
Posthuset i Hirschholm
(...)
End af en Skorsteen derovre sig hæver
som et Slør af Æther den blaalige Røg,
lyser i Maanskin, imedens den svæver
bølgende forbi den beskyggede Bøg.
Og med et Shawl om det lokkede Haar
viser sig En i vor øverste Stue:
Lænet til Armen i Vinduet staar
ensom Professorens Frue.
Hør, hvor hun synger: "Se, skyarna glimma,
stjernorna försilfra båd vatten och land;
månen i molnet sin gullgula dimma
kaster öfver klappträn och såar vid strand".
Bellman! din Sang, der er kendt af saa faa,
i hendes drømmende Tanke den hviler;
ak! og i Øjnenes natdunkle Blaa
spejler sig Maanen og smiler.
Send en kommentar
<< Home