16.5.08

1 Comments:

Anonymous Morti Vizki said...

Knoglerne

Du var i evigheden hos mig før jeg sov
En sommerdag, den tjeneste jeg ikke ville gøre mig
Greb du ved at tage sækken med korn
Og udvandre. Kort før jeg sov, sad du med den smukke
Lædersæk i skødet og med knoglerne bredt ud på
Jorden, du sagde jeg var eneboeren. I evigheden trak det op til torden, hvilket
som sædvanlig udvirkede en oplysning af dine øreknogler, stigbøjlen, ambolten,
hammeren. Lilleknoglerne lyste grønt igennem kraniet og der faldt regn på jorden
Da kunne vi mærke vor fælles eksistens på et sprog i lårene, et lårsprog. Du
havde været i evigheden hos mig, den var allerede forbi og du flygtede eller
forsvandt, men først havde du sat spejle i alle mine pupiller, så her blev
usigeligt lyst.

Alt det var imidlertid efter,først var du i evigheden hos mig før jeg sov en
sommerdag
Hvad var det med den dag?
Jo, glenterne fløj og gøede, peberroden stod og groede nede i diget Og jeg gik
væk
Vækkere end de fleste. Jeg gik og tænkte på blyindfattede ruder men da var ord
til andet allerede forbi

Og dog var sommerdagen ikke væk hvor du havde været i evigheden hos mig før jeg
sov og jeg ikke ville gøre mig selv den tjeneste

16 maj, 2008  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home