Herman
Da jeg var teenager elskede jeg Herman Bang uden at ville det.
J.P. Jacobsen ville jeg til gengæld elske og kunne ikke. Jeg købte Marie Grubbe som tranebog i Kibsgaards Boghandel i Hobro, jeg sagde højtideligt til min mor: "Jeg elsker J.P. Jacobsen!", jeg ønskede mig og fik hans samlede værker i julegave, men læste dem ikke, sagde af og til: "Sommer var det, midt paa Dagen, i et Hjørne af Hegnet ..." hvis jeg kunne få det listet ind ... men. Det var Herman Bang jeg elskede, det andet var noget helt ufatteligt teenagepjat.
Etiketter: skygge
posted by Pia Juul at søndag, november 08, 2009
4 Comments:
- og det er den her blogpost sådan set også
Jeg var kommen derned for at undersøge nogle gamle Billedværker paa det gamle Stiftsbibliothek, og mine Undersøgelser trak, som næsten altid, længer ud end jeg havde ventet. Egentlig var det ikke synderlig morsomt for en fremmed at ligge der og halvdrive i den lille, solvarme By. I sine Fritimer at sidde døsende over en Bog paa en umagelig Stol i et Gæstgivergaardsværelse, for hvilket vort Aarhundredes Komfort var et ukendt Begreb, hvis Vægge var hvidtede, og hvis Stole var betrukne med Hestehaar og stoppede med Hø, hvis eneste kunstneriske Prydelse var et gammelt Portræt af Frederik den Sjette, og hvis Seng var et uhyre Monstrum fyldt af mægtige Dyner, som midt i Sommerens Hede lod dens ulykkelige, transpirerende Ejermand forsvinde i et Hav af Gaasefjer og hjemmegjorte Drejler. At hænge ørkesløst ud af Vinduet og se ned ad den sollyse Gade, den irriterende sollyse Gade, hvor Konsulens røde Hus laa og bredte sig i Solskinnet og var vigtigt af sine Spejlglasruder og sin Flagstang. Nederst nede Apothekerens graa skidentfarvede Sted med de mange hvide Markiser, Købmand Lunds gammeldags Stentrappe; tilhøjre, paa den anden Side, Rebslageren og Barberens Skilt. Barberen var rigtignok død, og Enken havde hævet Forretningen, men de to gule Bækkener var blevne hængende. Enken nænnede ikke at tage dem ned, og det gjorde ikke noget, at de hang der: al Verden vidste jo dog, at Barberen var død - og Skiltet pyntede i Gaden. Ellers intet, slet intet at se
Men det var jo sådan det var. Jeg genkender det. J.P. Jacobsen var min meget elskede dansklærers ydlings forfatter - og så ville jeg også. Måske det var en art jalousi. Helt anderledes var det med Herman Bang. Han har også de bedste slutninger.
Vi talte en Gang om Chopin.
- Jeg spiller ham aldrig, sagde hun næsten heftig. Han er usund.
Send en kommentar
<< Home