13.9.07

50 penge

1 Comments:

Anonymous Anonym said...

PAS PÅ PENGENE!
Pas på pengene!
Pas på pengene siger jeg-
Gi dem videre
før de smitter!
Penge er dødsens farlige
hårdere stof end noget andet jeg har kendt
langt mere vanedannende
de fleste blir tilvænnede allerede som teenagere
og fortsætter livet ud
i en pengetrance de forlængst selv er holdt op med at opfatte -
Pas på pengene!
De forgifter dine tanker
De besætter dine øjne
De gør dit hoved uklart og omtåget
De gir dig maveforgiftninger og stress
De får dig til at glemme at sove og elske og danse
De tager kontrol over dig
De forurener dig
Til sidst kan du ikke undvære dem -
Der er ikke andet at gøre end at få dem af vejen med det
samme
hver gang de viser sig
Køb noget!
Giv dem væk!
Brænd dem!
Få dem ud af fingrene lommerne tegnebøgerne tankerne
før det er for sent -
før du bliver morder fuldmægtig tankpasser
elsker eller elskerinde FOR PENGE
bygger huse FOR PENGE
kører bil og hæver hænder FOR PENGE -

Jeg kan huske engang jeg var oppe i Eiffeltårnet
vi steg op med elevator
og halvvejs oppe med elevatoren kom en stemme fra en
højttaler
og advarede mod lommetyve
"beware of pickpockets!"
på engelsk tysk fransk spansk -
Og alle mændene tog sig til tegnebogen
i bag- eller inderlommen
og alle damerne greb deres tasker
med det samme
efterhånden som de forstod sproget -

Forestil dig nogen der sagde
Pas på din kærlighed
Pas på din åbenhed
eller for den sags skyld
Pas på din farvesans
Pas på din smagssans
Pas på din utrolige evne til når som helst at fløjte lige netop
den melodi du helst vil høre med din egen mund -
Nej, vel?

13 september, 2007  

Send en kommentar

<< Home