1 I kiølende Skygger, I Mørke, som Roser udbrede; Hvor Sangersken bygger Og quiddrende røber sin Rede — Hvor sprudlende Bække, Snart dysse, snart vække Camoenernes Yndling, den følende Skiald, Med steds' eensrislende Fald —
2 Hvor Hiordene brøle, Mod Skovens letspringende Sønner, Og puste, og føle Den Rigdom, i hvilken de stønner — Hvor Meyeren synger Blant gyldene Dynger, Og tæller sin Skat, og opløfter sit Raab, Til den, som har kroned hans Haab. —
3 Hvor skiærtsende Bølger Beskvulpe den Vandrer, hvis Øye, Snart stirrende følger Med Helsinges graanende Høye; Snart undrende haster Blant Skove af Master, — Og forsker, og kiender den Fremmedes Flag, Og glemmer den heldende Dag. —
4 Hvor eensommes Liise, Venskabelig lindrende Slummer, Tit bød en Louise, Forglemme sin kiærlige Kummer — Hvor Glæder tilsmiile Den Vandrende Hviile, Hvor Rungsted indhegner den reeneste Lyst; Der fyldte Camoenen mit Bryst. —
5 Hvor Kummer og Smerte, Fandt glade dit Aftryk, Du Høye, Det ædleste Hierte, I hvert et medlidende Øye — Hvor Venlighed pryder De strængeste Dyder; Der voxte min Sang; og den undrende Skov Gav Gienlyd af Skaberens Lov. —
6 Jeg saae dine Throner, O Almagt! — og stirrede længe — Men hellige Toner Foer giennem de zittrende Strænge — Hvert Blad, hvor mit Øye Fandt Præg af den Høye, Opflammede Siælen — da voxte min Sang! — Da raste den mægtige Klang! —
7 O Verdeners Fader! — Saa sang jeg — Du Stærke! — Du Viise! — Gud! — som Myriader, Som Himlenes Vældige priise! — See Støvet kan bære, Din Rigdom, Din Ære, Din Godhed, o Fader! — saa sang jeg — og Fryd Brød Læbernes bævende Lyd. —
8 Lyksalige Digter, Som Glæden indbød til sin Hytte; Til venlige Pligter; Til Friehed, som Dyder beskytte! — Cheruber fornemme Hans dristige Stemme, Og Himle forsamles omkring ham; og Lyst Udbredes i Menniskets Bryst. —
9 Men Du, som allene Fremkaldte den Lyst af min Smerte, Siig! — Kan min Camoene Udbrede sin Fryd i dit Hierte? — O siig mig, Veninde! — Kan Sangens Gudinde, Med smeltende Toner belønne det Skiød, Hvoraf min Lyksalighed flød? —
1 Comments:
Rungsteds Lyksaligheder. En Ode.
1
I kiølende Skygger,
I Mørke, som Roser udbrede;
Hvor Sangersken bygger
Og quiddrende røber sin Rede —
Hvor sprudlende Bække,
Snart dysse, snart vække
Camoenernes Yndling, den følende Skiald,
Med steds' eensrislende Fald —
2
Hvor Hiordene brøle,
Mod Skovens letspringende Sønner,
Og puste, og føle
Den Rigdom, i hvilken de stønner —
Hvor Meyeren synger
Blant gyldene Dynger,
Og tæller sin Skat, og opløfter sit Raab,
Til den, som har kroned hans Haab. —
3
Hvor skiærtsende Bølger
Beskvulpe den Vandrer, hvis Øye,
Snart stirrende følger
Med Helsinges graanende Høye;
Snart undrende haster
Blant Skove af Master, —
Og forsker, og kiender den Fremmedes Flag,
Og glemmer den heldende Dag. —
4
Hvor eensommes Liise,
Venskabelig lindrende Slummer,
Tit bød en Louise,
Forglemme sin kiærlige Kummer —
Hvor Glæder tilsmiile
Den Vandrende Hviile,
Hvor Rungsted indhegner den reeneste Lyst;
Der fyldte Camoenen mit Bryst. —
5
Hvor Kummer og Smerte,
Fandt glade dit Aftryk, Du Høye,
Det ædleste Hierte,
I hvert et medlidende Øye —
Hvor Venlighed pryder
De strængeste Dyder;
Der voxte min Sang; og den undrende Skov
Gav Gienlyd af Skaberens Lov. —
6
Jeg saae dine Throner,
O Almagt! — og stirrede længe —
Men hellige Toner
Foer giennem de zittrende Strænge —
Hvert Blad, hvor mit Øye
Fandt Præg af den Høye,
Opflammede Siælen — da voxte min Sang! —
Da raste den mægtige Klang! —
7
O Verdeners Fader! —
Saa sang jeg — Du Stærke! — Du Viise! —
Gud! — som Myriader,
Som Himlenes Vældige priise! —
See Støvet kan bære,
Din Rigdom, Din Ære,
Din Godhed, o Fader! — saa sang jeg — og Fryd
Brød Læbernes bævende Lyd. —
8
Lyksalige Digter,
Som Glæden indbød til sin Hytte;
Til venlige Pligter;
Til Friehed, som Dyder beskytte! —
Cheruber fornemme
Hans dristige Stemme,
Og Himle forsamles omkring ham; og Lyst
Udbredes i Menniskets Bryst. —
9
Men Du, som allene
Fremkaldte den Lyst af min Smerte,
Siig! — Kan min Camoene
Udbrede sin Fryd i dit Hierte? —
O siig mig, Veninde! — Kan Sangens Gudinde,
Med smeltende Toner belønne det Skiød,
Hvoraf min Lyksalighed flød? —
Send en kommentar
<< Home