21.4.09

dansk litteratur her og nu på Højskolen Østersøen

Dette kursus vil handle om den nyere
tids danske og nordiske fortællinger.
Mød blandt andre forfatterne Pia Juul,
Anna Grue og Thorstein Thomsen,
fortælleren Ditte Krøgholt og
litteraturanmelder og lektor ved SDU
Jon Helt Haarder. Syng sammen med
tekstforfatter Jens Rosendal og med
musikerparret Karin og Bjørn Elkjer. Lad
litteraturen tale og bliv inspireret til ny
sommerlæsning. Lad stemmen klinge
og fordyb dig sammen med andre i
højskolesangbogen. Oplev den smukke
sønderjyske natur. Samtidig med dette
kursus finder et sanghistorisk kursus
sted, og vi vil lade de to kunstarter
sangen/musikken og litteraturen gå
hånd i hånd.
18. maj – 24. maj

4.4.09

FORMBEVIDST

"– Man kan ikke umiddelbart sammenligne Per Petterson med nogen dansk forfatter. Hvor danske forfattere er meget formbevidste, ser det helt anderledes ud i Norge. Her gælder det først og fremmest den gode historie, siger Anders Juhl Rasmussen."
- læser jeg i Kristeligt Dagblad. Det synes jeg ærlig talt er en fornærmelse mod Per Petterson. Selvfølgelig er Per Petterson formbevidst. Hvad forestiller AJR sig monstro det vil sige. Og hvad betyder KD's overskrift "En sejr for den gode historie"? Var ingen andre gode historier indstillet?