22.5.08

SKYGGER




Etiketter:

5 Comments:

Anonymous Anonym said...

Solen står lavt nu.
Vore skygger er kæmper.
Snart er alt skygge.

22 maj, 2008  
Anonymous Anonym said...

Alle de voksende Skygger
Har vævet sig sammen til en,
Ensom paa Himmelen lyser
En Stjærne saa straalende ren,
Skyerne have saa tunge Drømme,
Blomsternes Øjne i Duggraad svømme,
Underligt Aftenvinden
Suser i Linden.

22 maj, 2008  
Anonymous Anonym said...

Skygger af skønhed kommer & går
i en uendelig strøm
himlen er høj og vinklerne skrå
præcis som var det i en drøm

Det rimer & det regner
med minder om fravær i flæng
øjeblikket falmer & blegner
som dage uden sammenhæng
som nætter i harmonikaseng

Går den så går den hvis ikke so what?
tænkte han & så på sit ur
tiden stod stille et kort sekund
og skyggerne gik sig en tur

Det rimer & det regner
med minder om fravær i flæng
øjeblikket falmer & blegner
som dage uden sammenhæng
som nætter i harmonikaseng

Skygger af skønhed længes om kap
i gader uden ende & med
hatten i hånden igen & igen
som skygger uden tilholdssted

Det rimer & det regner
med minder om fravær i flæng
øjeblikket falmer & blegner
som dage uden sammenhæng
som nætter i harmonikaseng

23 maj, 2008  
Anonymous Anonym said...

Valmueblade sejler
i bordets blanke
mahogni

Kampesten flyder
som øer i pudset
på muren

hvor jeg sidder fast
mens skyggen
blomstrer.

23 maj, 2008  
Anonymous Anonym said...

Rentyr i solskin
Fluerne syr og syr
skyggen fast til jorden

25 maj, 2008  

Send en kommentar

<< Home